Til forsiden
| Høringer og afgørelser | EAN, CVR & SE | Kontakt |
En samlet kommune Et godt sted at bo
Engagerede medborgere Flere jobs

Sundhed i fælleskab
Uddannelse i fremtiden
Ansvar for fremtiden
 

Borgmesteren har ordet

Holbæk Kommune er et attraktivt sted med mange muligheder og styrker. Det gør området til et godt sted at leve, bo og drive virksomhed.


For at fastholde fokus og retning har byrådet valgt en række langsigtede pejlemærker, som skal sørge for, at Holbæk Kommune bliver endnu mere attraktiv og velfungerende. Med denne plan- og udviklingsstrategi tegner vi skitsen til den udvikling, vi ønsker i de kommende år.

Titlen på strategien er ’Holbæk i Fællesskab’ - for vi vil og tror på fællesskabet! Holbæk Kommune er allerede i dag et stærkt fællesskab, og vi har en lang tradition for lokaldemokrati og en bred og folkelig deltagelse i samfundslivet og samfundsdebatten. Men vi vil mere end det. Vi er ambitiøse - også på borgernes vegne – og vores mål er at skabe en innovativ kommune i udvikling. Udviklingen skal ske for og med borgere og virksomheder, for det er vores erfaring, at de bedste løsninger er dem, vi skaber sammen med andre.


Vi skal i de kommende år finde gode løsninger på store udfordringer inden for eksempelvis bosætning, vækst, klima, sundhed og uddannelse. Det skal ske i en stram økonomisk ramme og i en tid, hvor kommunernes rolle i udviklingen af velfærdssamfundet er under forandring. På samme vis er kommunernes samspil med borgere og virksomheder også ved at blive forandret. Det betyder blandt andet, at vi skal blive endnu bedre til at samarbejde og gøre hinanden stærke.

Denne plan og -udviklingsstrategi er udviklet på baggrund af en debat om de udfordringer og muligheder, vi står overfor. I den forbindelse vil jeg på byrådets vegne takke for den konstruktive dialog, der var ved borgermødet. Derudover vil jeg invitere alle borgere, erhvervsliv, foreninger og andre interesserede til at byde ind, samarbejde og være stærke medspillere - så vi i fællesskab kan fortsætte den gode udvikling af vores kommune.

Borgmester Søren Kjærsgaard

Hvad er en plan- og udviklingsstrategi?

Ifølge planloven skal kommunen hvert fjerde år udarbejde en ny planstrategi. Dette er således den 3. strategi efter kommunesammenlægningen. Holbæk Kommunes udfordringer er for en stor dels vedkommende de samme som for 4 år siden. Vi har derfor valgt at bygge videre på den seneste strategi, og arbejde videre med de gode værdier og vækstpotentialer vi har.

Plan- og Udviklingsstrategien – Holbæk i Fællesskab – er vores bud på, hvordan Holbæk Kommune får skabt rammerne for vækst og udvikling, så vi skaber bosætning, investeringer og trivsel i et sundt miljø for og med borgere og virksomheder.

Offentliggørelse

Plan- og udviklingsstrategi har været i offentlig høring i perioden fra den 15. december 2015 til den 9. februar 2016. Planen er endelig godkendt af byrådet den 21. april 2016.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til Plan- og udviklingsstrategien, kan du kontakte Plan og Åben Land på plan@holb.dk

Printvenlig udgave kan ses her

Læsevenlig pdf kan se her


Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: post@holb.dk